Nyhed
| [20.04.2009] FNU seminar modtager støtte fra Nordisk Kulturfond | ||
| Skrevet af: Amalie Christensen | ||
| FNU seminar om nordiske minoriteters identitet i film og tv modtager støtte fra Nordisk Kulturfond. Vi ønsker at inddrage nordiske minoriteter i samfundets debat om minoriteter og dermed se integration i et større perspektiv og skabe muligheder for erfaringsudveksling på tværs af de nordiske lande. Derudover er nordiske film og tv oplagt at anvende for at øge sprogforståelsen på tværs af grænserne, udtaler Mette Heide Sørensen fra Foreningen NORDENs Ungdom. Gennem fremvisning af filmindslag får deltagerne på seminaret et visuelt indblik i de kulturelle og samfundsmæssige forhold i Norden, og den efterfølgende debat eller workshop åbner for nye vinkler på og debat om emnet. Seminaret samler 60 nordiske unge (18 til 30 år) den 2. til 4. oktober 2009 og indeholder aktiviteter som debatter, foredrag, workshops, visning af klip fra nordiske film eller dokumentarfilm. Til lørdagens seminar stiger deltagerantallet med inviterede fra DanmarkSydsverige. Mette Heide Sørensen, Foreningen NORDENs Ungdom seminar09@fnu.dk | ||