Lokalafdeling København

FNU-København er Foreningen Nordens Ungdom til daglig: hyggelige arrangementer, gode endagsture og nye nordiske horisonter. Vi har fingeren på den nordiske puls. Når musikere fra et andet nordisk land giver koncert i byen, kan du være sikker på at finde os blandt publikum, og det samme gælder når en nordisk film får premiere i biograferne. Hvem skulle tro, at man kan få et indtryk af ny islandsk film bare ved at gå i biografen i København? Det kan man, for filmene er der, hvis bare man holder øjnene åbne.

Og så er der alle vores ture ud af byen. De går selvfølgelig tit til Sverige. Vi har tradition for at tage til Malmö og proppe os med krebs ved det store kräftkalas under Malmöfestivalen i august. I forsommeren tager vi hvert år en tur til Ven, og hen over sommeren arrangerer vi vandreture til Skåne.

I begyndelsen af hver måned mødes vi på Café Square på Halmtorvet og holder styremøde. Her planlægger vi månedens aktiviteter i vores afdeling. Hold øje med kalenderen for datoen for denne måneds møde. Kom og vær med hvis du har en idé til et arrangement vi kan holde, eller hvis du bare vil have et indtryk af, hvem vi er.

Kom på vores mailingliste og få vores mange nordiske aktiviteter i København og omegn direkte i din inbox. Mailinglisten holder dig desuden opdateret med foreningens rejser. Skriv til koebenhavn@fnu.dk, så sender vi dig en invitation til listen.

Vi ses i København – Danmarks mest nordiske by!

Arrangementer specielt for FNU-København

Styrelsen i København:
Formand: Henrik Andersen - koebenhavn@fnu.dk
Næstformand: Brian Pape Mortensen
Kasserer: Jens Ole Koch
LS-repræsentant: Mads Fritzbøger
Menigt medlem: Maria Preisler
Menigt medlem: Trine Steenslev